Tilbage

Til forsiden

Til oversigten


 

Fortællende kilder til familiehistorien

Skrevet af Birger, på vegne af:
Knud, Birger, Mogens og Jonna Markvardsen Fredberg

 

Den mundtlige tradition i familien

Det er ret begrænset hvad vi som børn fik fortalt om de ældre slægtled, så det er andre senere fortællere vi benytter os af i beretningerne.

Og de kan så være overleveret på flere måder:

1: ved at de pågældende personer selv har skrevet breve, erindringer eller dagbøger

2. ved foretagne interviews optaget på bånd eller nedskrevet af intervieweren under eller umiddelbart efter interviewet.

Disse fortællinger er videregivet så præcist som muligt. Og vore egne erindringer om personer eller begivenheder kommer sporadisk ind som supplerende bemærkninger. En større samlet fremstilling af vore oplevelser - enkeltvis eller kollektivt - vil måske senere blive tilføjet i selvstændige dokumenter.

 

Fortællere vi har hentet oplysninger fra

Andrea Rasmussen, født i 1902, fars kusine, datter af Hans Christian Andreasen Fredberg og Hansine Kirstine Jensen i Østrup Nymark. Vi har ikke kendt hende. Første gang jeg hilste på hende var i 1988, hvor jeg på faster Klaras anbefaling besøgte hende. Hun var da forlængst blevet enke, men var frisk nok til selv at klare sig i den lejlighed hun havde på Otterups hovedgade. Jeg noterede mig det hun havde at fortælle om vores farmor og farfar i Nørreby og lidt af det hun fortæller om sit Hjem i Østrup Nymark.

Anna Christiansen, født 1891, mors kusine, datter af Ane Marie Pedersen og Mads Christiansen på Ringe Mark. Vi har kendt hende godt og besøgt hende mange gange både i barndommen og som voksne. Hun har bidraget med mange oplysninger om vores mormors forældre og søskende.

Anna Karen Markvardsen, vores mor, født 1909, har ikke efterladt sig meget skriftligt, men har været den bedste af vore forældre til at viderebringe den mundtlige tradition.

Holger Fredberg, vores far, født 1911, har så godt som aldrig fortalt os noget mundtligt om familieforholdene før sin egen tid. Til gengæld har han efterladt sig en hel del skriftligt både om sin barndom og om sine voksne år. Og også fortalt en del om sine forældre.

Klara Bjørnskov, vores faster, født 1913, har vi været så heldige at beholde tilstrækkeligt længe til at kunne hente mange supplerende oplysninger hos hende. Først og fremmest har hun jo kunnet fortælle om vore bedsteforældre på fædrende side, men også om vores barndoms by, som er den samme som hendes egen og vores fars.

Hvad vore bedsteforældre har fortalt os er hurtigt gjort op. Mest har farfar fortalt, skønt sparsomt nok. Han kunne fortælle om sin tid som musikant ved ballerne på Østrupegnen, og ville gerne udmale hvad han havde været vidne til dér. Men det stemte ikke rigtig med hans status som indremissionsk på hans gamle dage, derfor var det vist nok ment som en advarsel til os børn om ikke at gøre ligeså. Farmor stoppede ham også altid hurtigt med en påstand om at hans hukommelse vist ikke var helt så god. Det er forsvindende lidt farmor selv har fortalt. Fra vores morfar og mormor har vi vist nærmest ingenting på førstehånd.

Så er der os selv tilbage. Personlig har jeg ikke været god til at viderebringe nogen mundtlig familietradition. Jeg ved ikke om mine søskende har. Men hvis vi har været forsømmelige med det, råder vi da bod på det nu med disse slægtstavler og beretninger.