Tilbage

Til forsiden

Til oversigten


 

Karen Pedersdatter i København

Af Mogens

 

Karen var ældste datter af Mette Marqvarsdatter og barnebarn af Marqvar Madsen i Lunde på Sydfyn. Hendes mor Mette havde giftet sig med Peder Hansen i Ringe, senere kaldet Peder Hansen Hvid. Han var fæstebonde under Boltinggårds Gods.

Karen blev døbt 7. februar 1773 i Ringe og rejste som ung pige til København, hvor to af Marqvar Madsens sønner, altså hendes morbrødre, Peder og Niels boede. I den første tid tjente hun hos sin morbror Peder, som var spækhøker, dvs. viktualiehandler med spæk (flæsk) og brændevin som de vigtigste varer. Vi ved ikke præcis, hvornår Karen kom til København, men den 17. maj 1799 blev hun viet til Mads Rasmussen Nørregaard i Trinitatis kirke. Han var også høker og for øvrigt gårdmandssøn fra Lunde. De boede i et hus på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde, og med ham fik hun datteren Anne Margrete, døbt 6. marts 1801 i Vor Frue kirke. Faddere var ikke mindre end fire høkere og høkerkoner i nabolaget. Det tyder på, at Karen var kommet godt i vej og havde fundet sig til rette i hovedstaden.

Her på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde boede Karen Pedersdatter og Mads Rasmussen med deres lille datter Anne Margrete omkring 1800.

Det gamle Københavns nordvestkvarter var et af de hårdest ramte i den store brand i 1795, og næsten alle husene i nutidens Larsbjørnsstræde er bygget efter branden. De nye huse havde haver bagved, hvor der efterhånden blev bygget baghuse med værksteder og beboelser. Det var almindeligt at have husdyrhold i baghusene, selv i 2. og 3. sals højde. En dyb rende i gaden tjente som mødding. Der var mange brændevinsbrænderier i Larsbjørnsstræde, som aftog melasse fra to sukkerkogerier, der også lå i gaden. Efter brændevinsbrændingen gik affaldsproduktet til dyrene. Gaden har siden fået det lidet flatterende navn Pisserenden.

Mads og Karen ejede huset på hjørnet, hvorfra de drev deres forretning, og de boede selv på 1. sal. Huset havde nr. 18 i Larsbjørnsstræde og nr. 105 i Studiestræde. Det var blevet bygget for spækhøker Paul Wolfsback i 1796-97 og overtaget af Mads og Karen. Det havde flere lejligheder, som de lejede ud.

Allerede i april 1802 døde hendes mand Mads, 42 år gammel. Hendes morbror Peder var død i januar af brystsyge, og den unge kone stod nu alene med den lille datter og sin anden morbror Niels som eneste familie i byen. Heldigvis havde hun venner i kredsen af høkere i kvarteret, og hendes logerende, som boede over for hende på 1. sal, blev tilsyneladende hendes fortrolige. Han var guldsmed og urmager og var flyttet til kvarteret nogle år tidligere. Han forærede hende to guldsmykker, såkaldte berlokker, der kunne bruges som øreringe. Da hun skal i skifteretten i oktober samme år, tager hun, foruden sin morbror, denne urmager med i retten, og han underskriver sammen med morbroderen skiftet. Navnet er Niels Heidenreich.

Sidste side af Karen Pedersdatters skifte med Niels Heidenreichs underskrift.

Niels Heidenreich var født i Foulum ved Randers i 1761 som søn af degnen ved Tjele kirke. Men faderen var fordrukken, og moderen forlod ham med sine børn. Efter nogle år i Horsens, hvor Niels i en alder af 20 år gik i den lærde skole, flyttede familien til København. For at ernære familien begyndte Niels at fabrikere falske pengesedler, men blev dog snart afsløret. Den 29. juni 1789 blev han ved Hof- og Stadsretten dømt fra liv, ære og gods, en dom, som blev ændret til livsvarigt fængsel.

I fængslet lærte han en pige at kende, som havde to tyveridomme. De blev senere gift og fik tre børn. På grund af god opførsel i fængslet blev han løsladt i 1797, og for at hjælpe ham i gang gav Magistraten ham borgerbrev som guldsmed og urmager.

Karen Pedersdatter, som havde mistet sin mand i april 1802, giftede sig igen allerede i november samme år, også denne gang med en spækhøker, Lauge Nielsen Trille, og med ham drev hun igen høkerforretning i Larsbjørnsstræde. De fik tre børn.

I løbet af sommeren 1802 har Karen, ligesom alle andre i byen, sikkert hørt rygterne og lyttet til skillingsviser om et tyveri af to guldhorn fra det Kongelige Kunstkammer natten mellem den 4. og 5. maj. Men hun fatter ikke mistanke. I hvert fald er guldsmeden stadig en nærtstående ven, som hun kan bede om at gå med i skifteretten i oktober. Stor må hendes bestyrtelse derfor have været det følgende år, da hun erfarer, at hendes nabo og logerende guldsmeden er blevet pågrebet og sigtet for tyveriet. Det sker den 27. april, og tilståelsen falder den 30. april. Han havde smeltet hornene om i sit køkken på 1. sal i Larsbjørnsstræde 18 og brugt guldet til at fremstille skospænder, mønter og smykker. Heidenreich blev idømt tugthus, hvor han sad indtil 1840. Fire år senere døde han.

Selv om alle efter afsløringen blev opfordret til at aflevere guldvarer, som de havde købt af Heidenreich, var det ikke alle, der fulgte opfordringen. I hvert fald beholdt Karen sine smykker.

Guldberlokkerne.

I 1807 ramte skæbnen igen den fynske bondepige. I august var engelske tropper gået i land ved Vedbæk og lå nu i en ring omkring København uden for voldene, mindre end en kilometer fra Larsbjørnstræde. Hovedstaden var under belejring. Og ved halvotte-tiden om aftenen den 2. september faldt de første bomber. Hele natten og de følgende to nætter regnede bomber og brandraketter over byen fra de engelske batterier. Et foretrukket mål var Vor Frue Kirkes spir, et par hundrede meter fra Karens hus. Kirken og hele kvarteret omkring den nedbrændte. Ialt omkom 1600 civile under bombardementet, blandt dem Karens mand Lauge.

Igen stod hun alene, denne gang med tre børn og gravid i femte måned. Et par år endnu klarede hun sig igennem, men endelig ser hun ud til at have fået nok af livet i hovedstaden. Hun rejste hjem til Fyn med sine børn. Hendes forældre i Ringe levede endnu, og hun bosatte sig i Brangstrup, hvor hun stadig boede med en ugift søn ved folketællingen i 1845.

Karen Pedersdatter døde i Brangstrup den 25. december 1853 og blev begravet på Ringe kirkegård den 4. januar 1854, 83 år gammel.

Guldberlokkerne blev i familien, indtil et oldebarn af Karen i 1961 indleverede dem til Ringe Museum, hvor de kan ses i dag.

 

Kilder
- Folmer Arnklit: Guldkorn
- http://www.sa.dk
- http://ddd.dda.dk
- http://www.arkivalieronline.dk
- http://www.pisserenden.com/ejendomme/vis.php?id=213
- http://www.pisserenden.com/gader/larsbjoernsstraede/index.html
- http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/publications/div-artikler/miljoe_danmark_2_06_p38-39-dk.htm